Tørretumbler er længe om at tørre eller tørre ikke tøjet

Senest opdateret 23-12-2022 09:05

Problem

  • Tøjet er meget fugtigt efter tørring i tørretumbleren
  • Tørretumbler stopper ikke eller tørreprogrammet tager for lang tid
  • Tørretumbleren tørre ikke tøjet
  • Min tørretumbler er meget længe om at tørre tøjet

Gælder

  • Aftrækstørretumbler
  • Kondenstørretumbler
  • Varmepumpetørretumbler

Løsning

  1. Rengør tørretumblerens filtre og varmeveksler og andre dele som anvist i din brugsanvisning  og prøv derefter maskinen igen.
    Tilstoppede filtre og varmeveksler (på maskiner med varmepumpe teknologi) kan medføre en reduktion i varmecirkulationen igennem maskinen og afbryde opvarmningen, hvis luftcirkulationen er spærret, for at undgå overophedning.
    Fnugfilter - Hold filter op mod lyset og se om du nemt kan se gennem filteret.
    Hvis du ikke nemt kan se gennem filteret efter rengøring trænger det til udskiftning
    Køb nyt filter til din tørretumbler i webshoppen her

  2. Kontroller omgivelsestemperaturen.
    Sørg for, at rumtemperaturen er mellem +5 °C og +35 °C. Hvis rumtemperaturen ikke er mellem disse værdier, fungerer tørretumbleren muligvis ikke korrekt og vil ikke varme op. Opvarm det rum, hvor din tørretumbler er opstillet indtil der er opnået en passende rumtemperatur, eller flyt tørretumbleren til et andet rum med en passende rumtemperatur og prøv maskinen igen.

  3. Kontroller fyldningen.
    Overfyldning af produktet kan medføre en reduktion i varmecirkulationen omkring tøjet og igennem maskinen. Maskinen afbryder opvarmningen hvis luftcirkulationen spærres, for at undgå overophedning.
    Når du bruger elektroniske programmer registrerer tromlen om tøjet er tørt. Når tromlen er fyldt med en lille mængde tøj kan tromlen i nogle tilfælde ikke registrere tøjet og den afslutter programmet. Til meget små mængder tøj anbefales det at bruge tidstørring.
    Tørretumbleren anvendes bedst med den maksimale kapacitet til det valgte program. Dette er den mest effektive måde at bruge tørretumblerens energi på
    Omfordel fyldningsmængden og prøv igen, at starte tørreprogrammet.

  4. Kontroller om maskinen er tilsluttet jordforbindelse.
    Maskinen skal være tilsluttet et strømudtag eller en kontakt med jordforbindelse
    Hvis maskinen ikke tilsluttes en jordforbindelse, kan der være risiko for at maskinen ikke fungerer korrekt og kan registrerer, at tøjet er tørt på et forkert tidspunkt.
    Hvis maskinen anvendes uden jordforbindelse, kan der også være risiko for du kan få elektrisk stød.

  5. Hvis du bruger skyllemiddel.
    Når der anvendes skyllemiddel i et vaskeprogram, vil der ofte dannes et lag af film på indersiden af tromlen, på tromleribberne, og på målesensoren. Filmlaget kan forstyrrer fugtmålingen, så tørretumbleren registrerer tøjet som tørt. Tromlen kan rengøres med en klud og eddike.
    Nogle modeller har sensorerne placeret indvendig i maskinen på plaststykket bag døråbningen i bunden

  6. Kontroller om maskinen varmesystem er ok
    Efter rengøring af maskinen, start et tidsprogram på mindst 120 min. uden tøj i maskinen. Efter 1 time åbnes lågen og mærk om der er varme i tromlen (med minimum 20 tilbage i displayet). Hvis der er varme i tromlen er varmesystemet ok. - man kan på varmepumpe tumblere typisk også høre suselyde, væskelyde fra maskinen når den stoppes.
    Hvis der efter 1 time på tidsprogram ikke er opvarmning skal maskinen undersøges af en tekniker.

  7. Prøv at nulstille maskinen ved at slukke for strømmen til tørretumbleren i 1-2 minutter og derefter tilslutte igen. (tag stikproppen ud af stikkontakten eller sluk i din sikringtavle) Tænd derefter maskinen, kør et tørreprogram og kontroller om problemet er løst.

  8. Hvis ovenstående ikke løste problemet, anbefaler vi at du booker besøg af en vores specialuddannede serviceteknikere.
    Du kan døgnet rundt nemt bestille et servicebesøg online, og selv vælge den ønskede dato for besøget.

Book service
Book service

Har du brug for hjælp med dit produkt? Så kan du booke en servicetekniker som er ekspert i netop dit Electrolux-produkt og få en professionel og effektiv reparation. Følg linket nedenfor for at registrere og booke dit produkt.

Tilbehør og reservedele
Tilbehør og reservedele

Find originale reservedele til dine Electrolux-produkter i vores webshop og få dem leveret til døren.