Hvilken varmepumpe skal du vælge?
1. Kend dit behov
Varmebehovet i boligen er angivet i kWh totalt som er nødvendigt for, at opvarme boligen. Hustypen i skemaet er baseret på BR og de standarder de er opført efter. Varmebehovet i huset beregnes med dit varmetab (også kaldet varmebehov) ganget med antal kvm. Der er tale om fritliggende helårs boliger.
Eksempel: Hvis din bolig er opført efter 1960 og er på 100 kvm, så kan du i skemaet læse, at der skal tilføres 6,5kWh ialt for at opvarme boligen i henhold til BR beregningsmetode.
Varmebehovet opgives i kWh pr. kvm, ved en udetemperatur på -12°C, jævnfør BR (bygningsreglementet).
Bemærk: Der skal altid ses på hvor stort et areal der skal / kan dækkes med en luft/luft varmepumpe.
At huset måske er 140 kvm er ikke lig med, at hele huset kan dækkes, da værelser ofte vil have døren lukket.
Luft/luft er en luftbåren varme og kræver derfor at der sker en fri cirkulation af luften rundt i de rum, som skal opvarmes.
Electrolux varmepumpernes effekt ved henholdsvis +7°C og -7°C udendørs.
2. Hvilken model skal jeg vælge?
Det er langt fra sikkert at du kan nøjes med en varmepumpe som eneste energikilde.Vælg derfor den varmepumpe som kommer nærmest det varmebehov du har.
I tabellen herunder kan du se, hvor stor del af din bolig vores varmepumpe dækker.
Forudsætter at varmepumpen giver fuld dækning i alle m2.
Husk også at der med varmepumperne følger en række funktioner som skaber et sundt og behageligt indeklima, samt funktioner som giver større tryghed og komfort.
Varmepumpen kan, udover at varme, også køle, luftrense og affugte.
Der er således mulighed for at køle på de varme sommerdage og dermed få en behagelig temperatur der sikre en god nattesøv.
Luftrensning foregår dels via filtre som er indbygget i indedelen. Electrolux varmepumper har alle indbygget en plastma cluster generator, som kan aktiveres. Generatoren udsender negative ioner som gør, at de partikler der findes i luften (virus, mug, røg) bindes sammen og falder ned på gulvet. Dermed renses luften effektivt.
Valget af den helt rigtige varmepumpe er derfor ikke kun afhængig af hvor stor en andel af dit hjem du får dækket med en varmepumpe, men også et individuelt valg om komfort og funktioner.
Vi anbefaler at du til hver en tid får en demonstration og introduktion til Electrolux varmepumper, som ikke kun giver dig komfort i verdensklasse, men også en høj effektivitet og lavt energiforbrug.
Mere information
Hustype
Et etplans hus med en åben planløsning giver oftest en enkel installation. I et toplans eller halvanden plans hus skal varmepumpen placeres på den nederste etage. Ved at justere spjældet optimeres luftstrømmen i hele boligen. Det kan eventuelt være en god ide at installere en varmepumpe på hver etage eller at ændre på indretningen for at få en mere effektiv varmefordeling.
Komplementerende varmekilde
Ved korrekt installation og alt efter husets indretning vil varmepumpen kunne erstatte opvarmningsbehovet helt eller delvist. Varmepumpen virker optimalt hvor indretningen tillader uhindret luft flow i rummene. Hvis huset er indrettet med flere aflukkede rum, vil alternativ opvarmning være nødvendig. Bygningsreglementet foreskriver, at der skal være en varmekilde i hvert rum, så når der installeres en luft/luft varmepumpe, må den nuværende varmekilde i rummet ikke fjernes.
Kontroller opvarmningskilden
De fleste huse i Danmark er opvarmet af fjernvarme, olie/gas fyr eller elektriske radiatorer. Sommerhuse er for langt størstedelen el-opvarmet.
Luft-luft varmepumper er særdeles velegnede til huse med elektrisk opvarmning. Ved installation af en varmepumpe i et el-opvarmet hus, opnås en besparelse på op til 75% af den varme som varmepumpen afgiver, sammenlignet med samme varmeproduktion fra en el-radiator.
Sommerhusfunktion
Den nye serie af Electrolux varmepumper er nu udstyret med en 10°C-graders funktion, der gør det muligt at kunne indstille en vedligeholdelsestemperatur i dit sommerhus eller garage. Det reducerer omkostningerne til opvarmning i forhold til tilsvarende el-opvarmning og samtidig fjernes fugt og skimmel på en effektiv måde.
For yderligere spørgsmål og svar, klik på ”spørgsmål og svar om varmepumper” hvor du finder yderligere informationer om varmepumper.
Spørgsmål og svar om varmepumper | Electrolux