Spørgsmål og svar om varmepumper
Hvad betyder SCOP?
Svar: SCOP faktoren er en måde at angive hvor effektivt varmepumpen virker. Værdien angiver forholdet mellem tilført og afgivet energi. Hvis varmepumpen f.eks har en SCOP faktor 5, betyder det, at for hver kW den optager, afgiver den 5 kW. SCOP faktoren tager højde for at varmebehovet varierer i løbet af et år.
Hvor kan man købe en Electrolux varmepumpe
Svar: Electrolux' varmepumpe forhandles af udvalgte forhandlere. Nærmeste forhandler kan findes i afsnittet Find Forhandler.
Hvordan fungerer en varmepumpe og hvordan er det muligt at den kan lave varme når det fryser udenfor?
Svar: En varmepumpe fungerer i princippet som et køleskab, men i stedet for at udnytte kulden i omgivelserne, udnytter den varmen. Varmepumpen består af to dele, en ude del og en indedel. Udedelen trækker varmen ud af luften udenfor og sender den ind til indedelen, der fordeler den varme luft i boligen. Selvom der er frostgrader udenfor, kan systemet stadig udnytte varme fra luften, og kan således anvendes ved udetemperaturer på helt ned til ca. minus 25° C.
Hvornår bør jeg vælge en luft-luft varmepumpe?
Svar: I de fleste helårshuse og sommerhuse med elektrisk opvarmning som primær opvarmningskilde, vil det kunne betale sig at installere en luft-luft varmepumpe. Alt efter husest størrelse, indretning og isolering vil en luft-luft varmepumpe kunne erstatte opvarmningsbehovet helt eller delvist.
Fungerer Electrolux' varmepumpe i koldt klima?
Svar: Electrolux varmepumpe er udviklet til at kunne fungere i det nordiske klima og kan, hvis den er installeret og indjusteret korrekt anvedes ned til -25° celcius. Ved meget lave udetemperaturer kan det dog være en god ide at have en form for suppleringsvarme.
Kan jeg selv installere min Electrolux varmepumpe?
Svar: Varmepumpen skal installeres af en certificeret montør. For at opretholde den gældende reklamationsret skal varmepumpen installeres af en montør godkendt af Electrolux.
Kan varmepumpen installeres ved gulvet i stedet for under loftet - f.eks i stedet for en almindelig el-radiator?
Svar: Der er ikke noget i vejen for at varmepumpen installeres ved gulvet i stedet for under loftet. Dog skal afstandskravene overholdes, dvs. der skal være fri luft min. 50 mm over og til siden af varmepumpen og min. 70 mm under varmepumpen. Hvis varmepumpen installeres tæt på gulvet skal man også være opmærksom på at gulvbelægningen kan tåle opvarmningsluften, der kan være på op til ca. 50° celcius. Man skal desuden være opmærksom på, at varmefordelingen ikke bliver helt optimalt, ved en placering tæt på gulvet, blandt andet fordi f.eks møbler vil bremse luftstrømmen.
Hvordan skal man vedligeholde sin varmepumpe?
Svar: Når varmepumpe er monteret og indstillet korrekt, er vedligeholdelsen meget enkel. Enheden rengøres med en blød klud og ca hver 14. dag rengøres filtrene for at sikre en optimal luftrensning.
Varmepumpen skal have et årligt servicetjek.