Sådan fjerner du pletter på tøj med naturlige pletfjerningmidler

Hvis du kigger i spisekammeret har du måske allerede alt hvad du skal bruge til at fjerne pletter med naturlige midler. Hvem har brug for kemikalier, når almindelige ingredienser kan gøre det lige så godt og hjælpe dit tøj til at holde længere?

Her får du praktiske tips til at fjerne pletter på tøj med naturlige pletfjerningsmidler – en bedre og mere bæredygtig måde at passe på dit tøj på. 

 

En man håller upp sin nytvättade vita t-shirt, helt fri från fläckar.

Fjern pletter med god samvittighed

Et trygt indeklima for familien starter med ren luft, især hvis du har børn med allergi.

I håbet om at gøre hverdagen lettere fylder vi ofte skabene med pletfjerningsmidler, som lover hurtige løsninger.

Men har du nogensinde læst hvad de indeholder? Flasker med stærke kemikalier kan være nok så effektive, men der findes også andre bæredygtige muligheder der virker lige så godt – naturlig pletfjerning.

Når du har lært hvordan du behandler snavet tøj med det du allerede har hjemme i køkkenskabet, kan du selv vælge hvordan du vil fjerne pletterne på dit tøj og forhåbentlig også undgå en ekstra tur til butikken.

Syv naturlige pletfjernere der virker

Få rent tøj med syv naturlige pletfjerningsmidler

1. Salt – en effektiv pletfjerner

Salt er en alsidig ingrediens, der kan fjerne svære pletter fra for eksempel rødvin. Desuden kan salt fjerne lugt og statisk elektricitet ved tøjvask. 

  • Udnyt denne naturlige pletfjerner ved at hælde salt direkte på pletten for at opsuge den
  • Salt har også antibakterielle egenskaber 

2. Eddike – naturlig pletfjerner der kan bruges til mange ting

Eddike kan bruges til alt fra plettet til ildelugtende tøj. 

  • Eddike opløser snavs og lim og neutraliserer eventuelle lugte
  • Eddike fjerner også sæberester, hvilket gør stoffet  mærkbart blødere, helt naturligt

3. Natron – nummer 1 til pletfjerning

Natron, også kaldet natriumbikarbonat, fungerer rigtig godt som pletfjerner. 

  • Det kan blandes til en pasta, som kan bruges til at fjerne pletter på tøj
  • Blandingen neutraliserer lugt, men fungerer også som et skånsomt slibemiddel til at fjerne snavs

4. Citronsaft – en effektiv og frisk pletfjerner

Duften af citron er en favorit i mange hjem, og saften fra en citron kan bruges som pletfjerner. Dup pletten med citronsaft, og vask derfter tøjet almindeligt i vaskemaskinen. 

  • Citron lugter godt, men indeholder også en syre som kan hjælpe dig med at fjerne pletter
  • Brug citronsaft til at lysne dit hvide tøj 

5. Kartoffelmel – stivelse der kan bruges til rengøring

Kartoffelmel er godt til fedtpletter og kan bruges til at opsuge olie – nogle af de sværeste pletter at fjerne. 

  • Drys kartoffelmel over pletten for at absorbere fedtet
  • Lav en pasta af kartoffelmel og vand som kan smøres på svære pletter

6. Sæbe – traditionel men pålidelig forbehandling af pletter

Sæbe af naturlige ingredienser, som salt og kokosolie, er en effektiv metode til at forbehandle pletter inden du vasker dem i vaskemaskinen. 

  • Kom lidt vand på sæben og gnid den forsigtigt mod pletten
  • Opbevar sæben i en tør plastbeholder, så holder den længere

7. Danskvand – bobler som naturlig pletfjerner

En flaske danskvand kan være en god hjælp, når man skal behandle en plet hurtigt.

  • Vandets bobler og lidt sure egenskaber kan for eksempel  fjerne kaffepletter
  • Påfør danskvand på nye pletter med det samme

Det tøj du holder allermest af fortjener et langt liv. Naturlige pletrensere minimerer både slitage på dit yndlingstøj og behovet for at købe nyt. Det er med til at skabe en bæredygtig og langsigtet tøjplejerutine.

Sådan fjerner du pletter på tøj – løsninger til alle materialer

Når du bruger naturlige midler til pletfjerning hjælper du dit tøj til at holde længere. Dette er kun nogle af de metoder du kan bruge til at puste nyt liv i dit tøj.

Hvidt bomuld

Gule pletter kan fjernes ved at lægge tøjet i blød i enten natron eller eddike blandet med kogende vand (i forholdet 1:16). Lad det virke natten over og vask derefter tøjet i vaskemaskine.

Citronsaft er en naturlig pletfjerner som kan hjælpe dig med at lysne hvidt tøj. Læg tøjet i blød i en blanding af citronsaft og vand, i forholdet 1:32, og vask det derefter som normalt.

Lærred og bomuld

Bland natron og et miljøvenligt vaskemiddel i en skål med varmt vand og læg tøj af lærred eller bomuld i blød for at opløse eventuelle pletter.

Polyester

Syntetfibre er normalt mest modstandsdygtige over for pletter. Visse pletter, for eksempel svedpletter, kan der dog være brug for at gøre noget ved. Læg tøjet i blød i en blanding af miljøvenligt opvaskemiddel, vineddike og vand. Skrub forsigtigt på pletten med en blød tandbørste.

Farver

På tøj der består af flere farver anbefaler vi at prøve den pletfjerner du har valgt på et ikke synligt sted først. Visse farver kan bleges hvis du for eksempel bruger citronsaft. Det er ofte mest sikkert at bruge eddike.

Silke og sart tøj

Silke og andre sarte tekstiler kræver skånsomme pletfjerningsmidler, som natron og opvaskemiddel. Prøv altid på et ikke synligt sted inden du behandler pletter på dit sarte tøj. Skrub forsigtigt med fingrene og undgå at børste materialet, så får du det bedste resultat.

Uld

For fjerne pletter på uld, kan du fugte en ren klud med eddike og fugt pletten uden at gnide. Følg derfter vaskerådene for at vaske tøjet. 

Ruskind

Tjek altid etiketten i tøjet, da noget rusindstøj kan kræve kemisk rens. Hvis du vil fjerne pletter, som ikke er oliebaserede, på ruskind, gør du det ved at dyppe en blød svamp i en blanding af vand og vineddike og langsomt duppe den på pletten. Når ruskindet er tørret, børstes det med en ruskindsbørste. 

 

Værktøj til nem pletfjerning

Pletfjerning behøver ikke at være besværligt, især ikke hvis du har disse redskaber ved hånden. 

  • En lille, blød børste (for eksempel en tandbørste) til små pletter
  • En større, lidt grover børste til at fjerne snavs og pletter
  • Bløde, absorberende klude, for eksempel rene vaskeklude som du ikke bruger længere
  • Et par sprayflasker i plast

Sådan laver du en hjemmelavet pletfjerner

Har du nogensinde tømt vaskemaskinen og set at der stadig er pletter på tøjet? Så er du ikke alene. 

Hvis du forbehandler pletterne, inden du smider tøjet i vaskemaskinen, kan du få et bedre resultat. Du kan nemt lave en pletfjerner ved at bruge almindelige husholdningsartikler.

  • Fyld en sprayflaske med eddike. Spray på tøjet for at fjerne gule pletter i armhuler eller jordslåede pletter
  • Bland lige dele eddike og vand i en sprayflaske for at fjerne stearin fra en dug. Læg et stykke bagepapir på pletten og fjern så meget stearin som muligt ved at stryge let over papiret. Fjern derefter eventuelle rester med din vand- og eddikeblanding
  • Hvis du ønsker en universalrengøring, så bland natron med lidt citronsaft og opvaskemiddel. Opbevar blandingen i en sprayflaske og brug den til at opløse pletter på tøjet, før du vasker det

Det er nemt at lave din egen naturlige pletfjerner. Bland eddike, opvaskemiddel og vand og opbevar blandingen i en flaske. Husk at sætte en etiket på flasken, så du ved, hvad den indeholder.

 

Pletrens – naturlige løsninger til svære pletter

Nogle gange kræver dit tøj bare en simpel pletfjerner. Prøv kun at rense pletten i stedet for at vaske det hele. 

En natron- og eddikepasta er en effektiv pletfjerner og nem at lave selv. Fordel pastaen på pletten og lad det virke før tøjet vaskes som normalt, hvis det er nødvendigt.

Citronsaft og salt kan også være en fantastisk pletfjerner takket være citronens antibakterielle egenskaber og saltets slibende egenskaber.

Pletrens tager sig af pletter, så du ikke behøver at komme tøjet i vaskemaskinen, hvilket sparer strøm, vand og hjælper tøjet til at holde længere.

Hvis der er genstridige pletter på tøjet, og du har prøvet alle naturlige pletfjernelsesmetoder uden held, så anbefaler vi, at du vasker tøjet i vaskemaskinen.

*Vær forsigtig, når du blander de foreslåede ingredienser. Electrolux fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle fejl eller uheld, der opstår.

 

Lignende artikler

10 tips til en bæredygtig garderobe

Så organiserer du dit klædeskab med smart opbevaring

Vaskeråd til sarte tekstiler – sådan vasker du silke og hør

Front- eller topbetjent vaskemaskine – 11 forskelle

Almindelige spørgsmål om naturlig pletfjerning på tøj

Hvordan fjerner man bedst pletter på hvidt tøj med naturlige midler?

Små pletter kan renses med en blanding af citronsaft og natron. Du kan også blande kogende vand med natron og lægge hvidt tøj i blød natten over. Vask derefter som normalt.

Hvordan fjerner jeg oliepletter på tøj?

Du kan fjerne de fleste oliebaserede pletter med en blanding af natron, citronsaft og lidt opvaskemiddel.

Hvad er den bedste måde at fjerne tomatsaucepletter på tøj?

Læg tøjet i blød i varmt vand og spray derefter med eddike. Lad eddiken virke lidt, før tøjet vaskes. 

Hvordan fjerner jeg fedtpletter fra tøj?

Brug kartoffelmel til at opsuge fedtet. Børst overskydende kartoffelmel af. Skyl i koldt vand og vask derefter som normalt. 

Hvordan fjerner jeg græspletter på tøj?

Skrub pletten med en blanding af natron og eddike  med en tandbørste. Vask derefter som normalt ved den højeste anbefalede temperatur for tøjet.

Hvordan fjerner jeg kaffepletter på tøj?

Brug en blanding af opvaskemiddel, eddike og vand til at fjerne kaffepletter fra tøj.

Hvad er den nemmeste måde at fjerne gule pletter på hvidt tøj?

Læg tøjet i blød i en blanding af citronsaft og vand natten over og vask derefter som normalt.

Hvordan fjerner jeg rødvinspletter på tøj?

Fugt pletten. Dæk med salt eller natron. Fugt pletten igen og vask derefter som normalt.

Lignende artikler

  • En nyvasket skjorte holdes op af en tilfreds mand. I bakgrunden er der en vaskemaskine fra Electrolux.
    Vaskemaskiner

    Vælg mellen frontbetjente, kompakte eller topbetjente vaskemaskiner.

  • Tøj der hænger pænt til tørre på et stativ foran en Electrolux vaskemaskine.
    Tøjvask

    Pas godt på dit tøj med vaskemaskiner, tørretumblere og tøjplejeprodukter.

  • En kvinde og en mand laver mad i et moderne køkken.
    Tips og inspiration

    Se flere inspirerende artikler med tips til hjemmet og hverdagen.