En tjekliste til rengøring er et nemt trin mod et bedre indeklima

Vores hjem er en central del af vores tilværelse, et symbol på stabilitet og sikkerhed. Et rent og velorganiseret hjem kan derfor bidrage til både dit fysiske og psykiske velbefindende. Med en tjekliste til din rengøring bliver det nemt at skabe et sundt og behageligt indeklima for hele familien.

Vores praktiske rengøringstips hjælper dig med at finde rutiner for rengøring, der både er effektive, enkle og sjove.

 

En familj städar och umgås i sitt hem. På golvet ligger familjens hund.

Syv daglige gøremål som gør livet lettere

Ved at indføre nogle nye vaner i hverdagen, vil rengøring kræve mindre tid. Disse syv gøremål, som gør en stor forskel, tager kun et par minutter.

  1. Fyld opvaskemaskinen: Fyld og tænd for opvaskemaskinen om aftenen og tøm den næste morgen. En enkel rutine, der gør, at køkkenet altid føles rent. Elpriserne er også normalt lavest om natten. Vores opvaskemaskiner vælger automatisk det bedst egnede program til din opvask.

  2. Brug vasketøjskurven: Opfordr alle i familien til at lægge deres snavsede tøj i vasketøjskurven, så det ikke ligger og roder på soveværelsesgulvet. Noget tøj har måske bare få små pletter – i så fald kan du prøve en naturlig pletfjerner. Andet tøj skal muligvis kun have en tur på dampprogrammet i din vaskemaskine for en hurtig opfriskning, der bruger mindre energi.

  3. Tøm skraldespanden: Undgå lugt i køkkenetved at tømme skraldespanden dagligt.

  4. Tør køkkenfladerne af: Et rent køkken er et sundt køkken – tør flader af hver gang du har lavet mad. Rengør vasken og fjern eventuelle madrester fra afløbet. Skyl og hæng karkluden till tørre når du har brugt den, og vask den ofte for at forhindre bakterievækst, så køkkenet er rent og hygiejnisk når der skal laves mad.

  5. Rengør brusedøren: Minimer kalkaflejringer og sæberester på brusedøren ved hjælp af en mikrofiberklud eller vinduesskraber, så bliver ugentlig rengøring lettere.

  6. Opbevaring til småting: Hvor meget tid bruger du på at lede efter din pung, nøgler, høretelefoner og solbriller? Læg genstandene i en skål eller æske, lige når du kommer hjem, og det vil være nemmere at finde dem, næste gang du er på farten.

  7. Håndter hverdagens rod: Brug et par minutter på at rydde op, lægge væk og organisere genstande i fællesområder hver dag. Det gør den ugentlige rengøring endnu nemmere.

Et rengøringsskema der passer til din livsstil

Mange af ugens dage er fyldt med arbejde, skole og fritidsaktiviteter. Vælg dage, hvor du har mere tid til gøremål som støvsugning, tørre støv af og rengøre fællesarealer.

Eksempler på ting, der kan gøres hver uge er

  • Støvsug: Ved at støvsuge fjerner du nemt støv og snavs i fællesarealer, på hårde gulve og tæpper.
  • Tør støv af: Tør hylder, bordplader og elektriske apparater af, så du får et rent og allergenfrit hjem.
  • Fællesarealer: Rengør fællesarealer såsom stue og køkken.
  • Gør rent på badeværelset: Sæt tid af til at rengøre toilettet, selvom du måske selv skal gøre det.
  • Skift sengetøj: Skift og vask alt sengetøj lagner hver eller hver anden uge for et hygiejnisk sovemiljø.
  • Køkken: Tør dine husholdningsprodukter af for at forhindre fedtaflejringer, det er med til at de holder længere. Rengør hylderne i køleskabet og smid mad ud, der er blevet for gammelt.
  • Tøm skraldespande: Tøm og rengør dine forskellige skraldespande. Skab rum til genbrug for at bidrage til et mere bæredygtigt liv.
  • Vask tøj: Sæt en vask over, så snart vasketøjskurven er fuld. Smarte vaskemaskiner og tørretumblere giver dig mulighed for at køre det valgte program, når elpriserne er på det laveste.

Et månedsskema til hovedrengøring

Sæt en dag af om måneden til at tage fat på større opgaver såsom rengøring af vinduer og lister, organisering af skabe, støvsugning af møbler, aftørring af lamper og rengøring af ovn og køleskab.

Tjek rengørings- og vedligeholdelsesvejledningen for forskellige produkter og brug deres selvrensende funktioner – så bliver det endnu nemmere at gøre rent.

 

Ett inzoomat dammsugarmunstycke suger upp damm från golvet.

Sådan kan tjeklister forenkle din rengøringsrutine

Rengøringstjeklister er din genvej til et rent og ryddeligt hjem. Større, tilsyneladende overvældende huslige pligter kan opdeles i enkle trin.

Sørg for, at hele hjemmet får den opmærksomhed, det fortjener. En rengøringstjekliste er en måde at tackle hverdagens gøremål og få mere tid med familie og venner.

 

Tjekliste til rengøring af badeværelset

Vi starter med et af de steder, der tager længst tid at rengøre: badeværelset. En tjekliste til rengøring af badeværelset giver dig trin-for-trin instruktioner til grundig rengøring.

  • Brug et rengøringsmiddel til badeværelser, der fjerner skimmelsvamp og fugt fra fliser og fuger.
  • Rengør vandhaner, brusehoveder og andet inventar for at fjerne vand og sæberester og holde dem skinnende rene.
  • Husk at give dit toilet en ordentlig omgang. En toiletrens vil gøre en stor forskel.
  • Støvsug og vådtør badeværelsesgulvet. Undgå skrappe kemikalier og vælg produkter med naturlige ingredienser. Vidste du for eksempel, at eddike er et naturligt desinfektionsmiddel, som kan bruges til rengøring? 
  • Rengør flader og vask med egnede produkter, især ved rengøring af materialer som marmor og natursten. Glem ikke at tørre spejle og skabe af.

Tjekliste til rengøring af soveværelset

Soveværelset er et hvilested og et rum, der er vigtigt at holde rent så du kan få en god nats søvn. En tjekliste til rengøring af soveværelset gør, at alles personlige rum forbliver rent og friskt. 

  • Nyvasket sengetøj gør en stor forskel. Skift sengetøjet mindst en gang om ugen for et hyggeligt og rent sovemiljø.
  • Hold orden på sengebordet. Et sengebord med færre genstande er visuelt tiltalende og gør det nemt at rengøre.
  • Nullermænd elsker at gemme sig under møblerne i soveværelset. Støvsug her regelmæssigt for at holde allergener væk. En luftrenser hjælper med at fjerne blandt andet støv og støvmider ved at rense luften i soveværelset eller hjemmet.
  • Hold orden i dit klædeskab ved at lægge nyvasket tøj, hvor du nemt kan finde det igen.
  • Tør spejle af og udskift filteret i din luftrenser, hvis det er nødvendigt.

Tjekliste til rengøring af køkkenet

Køkkenet er hjemmets hjerte og et sted, hvor vi samles for at lave mad og spise sammen. Brug lidt ekstra tid på at gøre det rent og hygiejnisk.

  • Tør jævnligt bordplader og området omkring ovnen af. Hav en sprayflaske med rengøringsmiddel lige ved hånden til fedt og pletter.
  • Tør de forskellige husholdningsprodukter af for at forlænge deres levetid. Et tidsbesparende tip er mange moderne produkters selvrensende funktion. Husk at afkalke elkedlen, rengøre filtrene i emhætten, tilsætte specialsalt i opvaskemaskinen og fjerne kaffegrums fra espressomaskinen.
  • Tøm skraldespande for at undgå ubehagelige lugte. Genbrug plast, glas, metal og papir for at bidrage til en bæredygtig verden. 
  • Vask vasken og vandhanen for at undgå bakterievækst.
  • Gå køleskabet igennem en gang om ugen for at finde udløbne fødevarer og gøre plads til friske, nærende ingredienser. Brug din kreativitet og brug så mange rester som muligt.
  • Rengør køkkengulvet regelmæssigt, og glem ikke de steder hvor dine kæledyr spiser, eller opholder sig.

Stue, spisestue og gangarealer - tjekliste til rengøring af fællesarealer

Ryd op i fællesarealer som stue og gangarealer, for at spare tid under den ugentlige rengøring. 

  • Sæt sko på plads, hæng jakker og andre ting op så entréen ser indbydende ud.
  • Tør overflader af og støvsug gulve og tæpper.
  • Ryd op ved at fjerne ting, der har hjemme andre steder. Legetøj og ugeblade kan opbevares i pæne kasser og kurve, når de ikke er i brug.
  • Støvsug sofaer og lænestole med det rigtige værktøj, så du kan nå sprækker og fjerne eventuelle dyrehår.
  • Få bedre luftkvalitet ved at lufte ud eller bruge en luftrenser, men husk at udskifte filtrene, når det er nødvendigt.
  • Tør støv af i vindueskarme og på hylder – og husk at vande dine planter!

Psykologiske fordele ved rengøring af hjemmet

Der er mange fordele ved at gøre rent derhjemme, ikke mindst har det stor betydning for dit psykiske velvære. Gentagne handlinger giver dig en følelse af kontrol, og når du har en fast rengøringsplan vokser skidtet dig ikke over hovedet – rengøringen bliver en nem og overkommelig opgave.

 

Gør en forskel - for et renere og mere behageligt hjem

Der er mange måder at holde dit hjem skinnende rent og sundt på, men nogle gange er der bare ikke tid nok. Den hurtigste genvej til et rent hjem er en rengøringsplan og de rigtige rengøringsværktøjer. Vi har noget til ethvert hjem og produkter med smarte funktioner, der gør en forskel for dig, din familie og dit hjem.

  • En robotstøvuger er et godt supplement til din almindelige støvsuger og ugentlig rengøring. Den kommer ind under lave møbler og gør rent, når du for eksempel er på arbejde eller på ferie. En robotstøvsuger kan ikke erstatte grundig rengøring i dit hjem, men den kan hjælpe dig med at holde dit hjem rent i hverdagen.
  • Få et endnu bedre indeklima med en luftrenser. Forebyg støvdannelse, filtrer bakterier, pollen, lugte og andre partikler fra. Husk, at en luftrenser ikke erstatter grundig rengøring eller vådtørring, men det er et supplement.
  • Med en ledningsfri støvsuger er du altid klar til at støvsuge. Den er hurtigt klar til brug, og du slipper for at bøvle med ledningen.


Lignende artikler

Sådan organiserer du dit klædeskab på et smart måde

Sådan slipper du af med dårlig lugt i køleskabet

Se mere fra Electrolux