Købsguide: Find den rigtige vaskemaskine
Er det tid til at købe en ny vaskemaskine? Bare rolig, vores købsguide hjælper dig med at vælge den model, der passer bedst til din livsstil, husstand og pengepung.
Vi guider dig gennem alt det, du skal tage hensyn til inden du beslutter dig for, hvilken model du skal købe. Alt fra energibesparende løsninger, brugervenligt design til modeller med smarte funktioner, som gør det nemt at vaske tøj.
Når du træffer et velovervejet valg, finder du en vaskemaskine, som gør det nemmere at vaske tøj mange år frem i tiden. Lad os komme i gang!
Forskellige vaskemaskiner Størrelse Kapacitet Spar energi Vandforbrug Tips Sammenlign vores modeller
Hvilken type vaskemaskine har jeg brug for?
Når man skal vælge vaskemaskine, handler det om at finde balancen mellem praktisk brug og hvordan den rent faktisk passer ind i dit hjem. Overvej hvor din vaskemaskine skal stå, for eksempel på badeværelset eller i bryggerset. Måske foretrækker du et kompakt design, eller en model, som kan stå under tørretumbleren i en pladsbesparende vaskesøjle.
Det kan også være du vil have en integreret vaskemaskine, som kan bygges ind i dit køkkenskab. Hver type har sine unikke fordele, som du skal overveje inden du beslutter dig.
Frontbetjente vaskemaskiner
Frontbetjente vaskemaskiner er de mest populære modeller. De har stor tromlekapacitet, så de kan klare store mængder vasketøj, samtidig med at de er støjsvage og kan stå under en tørretumbler i en vaskesøjle, som sparer plads i for eksempel bryggerset. De er alsidige og passer godt på alle slags tekstiler og tøj, hvilket gør dem til et godt valg for den aktive husstand med varierende vaskebehov. Der findes både frontbetjente vaskemaskiner i standardstørrelse, men også i mindre udgaver.
Kompakte vaskemaskiner
Kompakte vaskemaskiner er ikke så dybe og/eller høje og er ideelle til smalle steder. De har mindre tromlekapacitet, vasker effektivt rent og kan stå under et bord. Kompakte vaskemaskiner og små modeller er især praktiske i lejligheder, hvor pladsen er begrænset i badeværelser eller køkkener.
Topbetjente vaskemaskiner
Topbetjente vaskemaskiner er ofte lidt smallere end almindelige vaskemaskiner, og derfor passer de godt, hvis du ikke har så meget plads. De er lette at fylde og tømme, uden at du behøver at bøje dig. Du kan også fylde mere vasketøj i, mens vaskeprogrammet er i gang. Vaskecyklusserne er normalt kortere, så de er et godt valg hvis du vil have en praktisk løsning med resultater du kan stole på.
Integrerede vaskemaskiner
Integrerede eller indbyggede vaskemaskiner er designet til at passe ind i skabene i dit køkken, badeværelse eller bryggers, så udtrykket bliver stilrent og ensartet.
Selvom de er skjult bag en skabsdør eller låge, har de de samme funktioner som fritstående modeller, så du ikke behøver at gå på kompromis med design og funktion.
Tips: Hvis du ikke har så meget plads, er en vaske-tørremaskine den perfekte løsning. Led efter en model med den kapacitet og de funktioner som passer bedst til dine behov.
Vaskemaskinens mål - hvilke størrelser findes der?
Din nye vaskemaskine skal passe til det sted, den skal installeres, uanset om det er i køkkenet, badeværelset eller bryggerset. Mål nøjagtigt op – højde, bredde og dybde skal passe til vaskemaskinen.
Kig altid efter specifikke oplysninger for forskellige modeller inden du beslutter dig for at købe. Standardmodeller har normalt disse mål:
Frontbetjente vaskemaskiner: højde 85 cm, bredde 60 cm og dybde mindst 49 cm.
Kompakte vaskemaskiner: højde maks. 85 cm, bredde maks. 60 cm og dybde op til 49 cm.
Topbetjente vaskemaskiner: højde op til 89 cm, bredde 40 cm og dybde 60 cm.
Integrerede vaskemaskiner: højde 82 cm og bredde 60 cm.
Størrelser kan variere afhængigt af tromlekapacitet og design. Sørg altid for at der er plads til luftcirkulation og rør.
Tjek altid produktoplysningerne for de nøjagtige mål på den vaskemaskine du er interesseret i.
Flere ting du bør overveje ved køb af vaskemaskine:
・Det sparer plads at stable vaskemaskine og tørretumbler oven på hinanden, men sørg for at bruge en vaskesøjle af sikkerhedsmæssige hensyn
・Sørg for at der er plads nok til vaskemaskinenens betjeningshjul og -knapper og at døren/lugen kan åbnes helt.
・Husk at der skal være plads til rør og slanger.
Hvilken kapacitet har jeg brug for?
Den rigtige vaskekapacitet er vigtig for at det skal være så nemt og effektivt som muligt at vaske. Tænk over hvor ofte du vasker, og hvor meget du har brug for at vaske hver gang. Er I en stor familie, eller vasker du ikke så ofte, kan du have brug for en stor tromle. Er det kun dig i husstanden, kan det være nok med en mindre tromle. Ved at analysere dine egne vaskebehov, er det lettere at vælge den bedste kapacitet til netop din husstand.
-
Husstandens størrelse
Antal personer i husstanden kan give dig et fingerpeg om, hvor stor kapacitet en ny vaskemaskine skal have. Og en aktiv familie kræver ofte en større tromle, som kan håndtere større mængder vasketøj.
-
Dine vaskevaner
En mindre tromlekapacitet kan passe dig der foretrækker at vaske mindre mængder, men hyppigere. Hvis du omvendt ikke vasker så ofte, kan du have brug for at vaske mere samtidigt og derfor have behov for en større tromle.
-
Fyldmængde
Større fyldninger som sengetøj og dyner kan med fordel vaskes i en stor tromle, hvor det har mere bevægelsesfrihed. Vælg en kapacitet der passer bedst til den type vasketøj du oftest vasker.
Vis modeller baseret på kapacitet
Energieffektive vaskemaskiner
En energieffektiv vaskemaskine bruger mindre elektricitet, og kan hjælpe dig med at sænke elregningen. Derudover har visse modeller funktioner og teknologi som tilpasser energiforbruget efter vaskemængden, hvilket gør hver vask mere effektiv.
-
Energimærkning
EUs energieffektivitetsskala for vaskemaskiner går fra A til G, hvor A er mest effektiv. Det bliver også mere og mere almindeligt at kunne vise energimærkninger som overgår A i selve vaskecyklussen.
-
Eco 40-60 program
Dette program skal findes på alle vaskemaskiner og bruges til at definere energimærkningen. Det kan vaske normal snavset bomuldstøj, med vaskeanvisning på 40°C eller 60°C, sammen i samme program.
-
Lavere temperatur
Vask ved lavere temperatur kan reducere energiforbruget og Co2-aftrykket fra vores vaskerutiner. Når temperaturen sænkes kan det også betyde at tøjets farver bevares bedre.
EcoLine - vores mest energieffektive produkter
Electrolux EcoLine vaskemaskiner udvælges baseret på at de har den højeste energimærkning og funktioner som sparer både energi og vand under brug.
Smarte funktioner kan både spare vaskemiddel og skyllemiddel
Når du overvejer hvilken vaskemaskine du skal købe, så husk de smarte funktioner som dampprogram og automatisk dosering af vaskemiddel.
Automatisk dosering kan hjælpe med at undgå overdosering, og at dit tøj udsættes for unødig slitage. Visse dampprogrammer frisker tøjet op med lavere vandforbrug, perfekt når tøjet ikke har brug for en hel vask.
-
Dampprogram
Damp passer godt til tøj der kun har været brugt en gang og ikke har brug for en hel vask. Dampprogrammet kan også bruges til sart tøj og bruger desuden mindre vand end almindelige vaskeprogrammer.
-
Automatisk dosering af vaskemiddel
Vaskemaskiner med automatisk dosering tilsætter den rette mængde vaskemiddel, baseret på mængden af vasketøj i maskinen, og du undgår dermed mauelt overdosering.
-
Vandforbrug
Energimærkningen viser hvor mange liter vand vaskemaskinen bruger, og det hjælper dig til at vælge en model med lavere vandforbrug, som også betyder lavere vandregning.
Flere tips når skal købe en vaskemaskine
Når du skal beslutte dig for, hvilken vaskemaskine du skal købe, bør du vælge en udfra dine vaskebehov. Hvis du vasker flere gange om ugen, kan det være godt at vælge en model med effektive hurtigprogrammer for at spare tid. Hvis du vasker forskellige typer af materialer, og er der forskel på, hvor beskidt det er, er der modeller med smarte funktioner, som guider dig til det rigtige program og de rigtige indstillinger. Afhængig af hvor din vaskemaskine skal stå, kan du også overveje hvor lavt lydniveau maskinen skal have.
-
Spar tid med hurtigprogrammer
Hurtigprogrammer som for eksempel Electrolux UltraQuick tager 39, 49 eller 59 minutter (afhængig af maskine) og findes på udvalgte vaskemaskiner. De er perfekte til en aktiv livsstil, og når du vil vaske blandede materialer både hurtigt og effektivt.
-
Vælg en vaskemaskine der er nem at bruge
Brugervenlig betjening og praktiske funktioner vil gøre det lettere for dig at vaske tøj. Electrolux SmartSelect gør at du nemt kan justere vasken efter dine behov med et klik.
-
Vælg en støjsvag model
På energimærkningen finder du vaskemaskinens lydniveau, i en skala fra A til D angivet i decibel (dB). Afhængig af hvor vaskemaskinen skal stå, kan du vælge et passende lydniveau.
Hvor længe holder en vaskemaskine?
En vaskemaskine i god kvalitet, som vedligeholdes og som du passer godt på, kan holde i mange år. Livslængden afhænger af hvor ofte du bruger den, og hvor godt du passer på den. Regelmæssig rengøring er afgørende, uanset om du køber en frontbetjent eller en topbetjent vaskemaskine. Læs vores artikel for at finde ud af hvordan du holder din vaskemaskine i optimal stand i mange år fremover.
For at du ikke behøver at tænke på det hele, tilbyder Electrolux fuld service og support til din vaskemaskine. Vores serviceteknikere er klar til at hjælpe og give ekspertråd, hvis der skulle ske noget uforudset. Book en reparation online, ring til os eller ring til os eller søg i vores selvhjælps- og fejlfindingsartikler.
Hurtigt og effektivt program til daglig brug
UltraQuick er et mere energieffektivt*, kraftfuldt program tilpasset til daglig brug. Ved lav temperatur (30 °C) og på kort tid (39/49/59 min.) leverer den markedets bedste, hurtige, fuldstændige pletfjernelse på blandet bomulds- og syntetisk tøj.**
Brug damp til tøj der ikke har brug for en hel vask
Når dit tøj ikke har brug for en hel vask kan du bruge damp i stedet. Vores 25-minutters program SteamRefresh egner sig glimrende til sart tøj og bruger desuden mindre vand end en almindelig vask. Vil du have fornemmelsen af nyvasket tøj, kan du tilsætte Electroux Steam Fragrance.